Et realistisk mål passer både til det, du vil lære, og til den tid og hjælp, du har adgang til. Du kan ikke vide på forhånd, præcis hvor hurtigt du lærer noget. Derfor er den første formulering et udgangspunkt, som du må ændre, når du får erfaring.
Skeln mellem ønsket og det næste mål
“Jeg vil kunne tale spansk på ferie” er en retning. “Jeg vil kunne præsentere mig selv og stille tre enkle spørgsmål uden at læse op” er en afgrænset handling. Retningen kan være langsigtet, mens målet hjælper dig med at vælge den næste øvelse.
Det er ikke nødvendigt at gøre alle mål til et tal. Et færdigt produkt, en kort samtale eller en opgave, du kan løse uden hjælp, kan også være et tydeligt tegn på fremgang. Vælg en prøve, der faktisk ligner det, du vil kunne.
Brug denne formulering
Jeg vil kunne [handling] i [konkret situation]. Jeg undersøger det ved at [prøve]. Jeg begynder med [første øvelse] og ser på planen igen [dato].
Eksempel: “Jeg vil kunne lave en lille tabel med mine udgifter i et regneark. Jeg undersøger det ved at lave en ny tabel uden at følge vejledningen trin for trin. Jeg begynder med at indtaste fem poster og lave en sum. Jeg ser på planen igen på søndag.”
Her bliver vurderingsdatoen en anledning til at tage stilling. Den er ikke et løfte om, at læringen med sikkerhed er færdig den dag.
Tjek de praktiske forudsætninger
- Har du det nødvendige udstyr og adgang til en egnet vejledning?
- Er der noget grundlæggende, du skal lære først?
- Kan du afprøve færdigheden sikkert på egen hånd?
- Har du brug for feedback eller undervisning?
- Hvornår er der faktisk tid til at begynde?
Et mål kan se lille ud, men være afhængigt af noget stort. At “sy en skjorte” kræver andre forudsætninger end at “sy en lige søm på en stofrest”. Hvis du er helt ny, kan det sidste være et mere nyttigt første mål.
Gør det mindre uden at miste retningen
Hvis planen ikke passer, kan du ændre omfanget, tidsrammen eller støtten. Du kan for eksempel øve én del af en præsentation, give dig længere tid eller få nogen til at gennemgå et udkast. Det er mere præcist end blot at beslutte at “tage sig sammen”.
Skeln også mellem indsats og resultat. Du kan planlægge at lave tre øveopgaver. Du kan ikke fuldt ud styre, hvor let den næste opgave føles, eller hvordan andre reagerer på dit arbejde. Målene bør ikke gøre forhold uden for din kontrol til en personlig fejl.
Et mål ad gangen i planen
Hvis du har mange ønsker, kan du gemme dem på en separat liste. Vælg ét at afprøve i den kommende uge. Når du følger op, ser du både på selve færdigheden og på, om øveformen passede til din hverdag.
Læs sådan laver du en øveplan, hvis målet er klart, men vejen frem er uklar.