En ugeplan er et forslag til, hvordan du vil bruge din tid. Den bliver mere brugbar, når du begynder med de aftaler og begrænsninger, der allerede findes, og først derefter tilføjer det, du gerne vil nå.
Se på den uge, der faktisk kommer
Saml dine faste aftaler ét sted: arbejde, undervisning, transport, afhentning, besøg og praktiske forpligtelser. Regn også skift mellem aktiviteter med. En time mellem to aftaler er ikke nødvendigvis en hel times arbejdsro.
Vælg den detaljeringsgrad, du kan bruge. Nogle opgaver har et fast klokkeslæt. Andre kan ligge “tirsdag aften”. Du behøver ikke planlægge frokost og hverdagsting, du allerede husker, medmindre det hjælper dig med at få et realistisk overblik.
Vælg, hvad der gør ugen vigtig
Lav først en liste uden datoer. Markér derefter de opgaver, der har en reel frist, og de ting du selv ønsker at prioritere. Spørg ved hver opgave: Hvad sker der, hvis den venter? Er der nogen, som skal have besked? Kan den gøres mindre?
Vælg få tydelige resultater til ugen. Et resultat kan være “bestille tid til cykelservice”, “aflevere første udkast” eller “afprøve tre øvegange”. Det skal være muligt at se, hvad du mener med færdig.
Et eksempel med 90 minutter til en hobby
Forestil dig, at du gerne vil lære at tegne og har 90 minutter i den kommende uge. I stedet for at lægge alle minutter ind med det samme kan du planlægge to øvegange på 25 minutter og én på 20 minutter. De resterende 20 minutter er fri plads til opstilling, en forsinkelse eller en ekstra øvegang, hvis du får lyst.
| Før | Mere konkret |
|---|---|
| Bliv bedre til at tegne | Tegn samme kop fra to vinkler tirsdag. |
| Arbejd på projekt | Lav en liste over de tre materialer, du mangler. |
| Indhent det forsømte | Vælg én opgave, der stadig er vigtig, og flyt den. |
Fordelingen er et eksempel, ikke en regel om, hvor stor en buffer alle behøver. Du kan prøve en uge med mere luft og se, hvad der faktisk bliver brugt.
Når noget skrider
Undgå at flytte alle ufærdige opgaver automatisk til næste dag. Vurder dem igen. Nogle skal ombookes, andre kan udgå, og nogle kræver en samtale med den, der venter på dem. Hvis den samme opgave bliver flyttet flere gange, er det værd at undersøge, om den er uklar, for stor eller afhængig af noget andet.
Aarhus Universitets Studypedia beskriver planlægning som noget, der skal passe til egne prioriteter og vekslen mellem studie og fritid. Det er relevant inspiration, men deres vejledning er skrevet til studerende. Tilpas den til dine egne forpligtelser.
Brug fem spørgsmål til opfølgning
- Hvad blev faktisk gjort?
- Hvilken opgave tog mere tid end forventet?
- Hvad behøver jeg ikke længere gøre?
- Hvem skal jeg afstemme en ændring med?
- Hvad vil jeg give plads til næste uge?
Lav en redigerbar ugeplan her. Til større opgaver kan du bruge guiden til at dele et projekt op.
Kilde og videre læsning: AU Studypedia: Prioriter din tid.