Aktiv genkaldelse betyder, at du prøver at hente noget frem fra hukommelsen, før du ser svaret. I praksis kan du lukke teksten og forklare hovedpointen, besvare et spørgsmål uden noter eller forsøge en opgave uden at kigge på løsningsforslaget.

Øvelsen er ikke en prøve på, om du er “god til at lære”. Den er en måde at opdage, hvad du kan hente frem, og hvad du stadig skal have forklaret eller øvet.

Vælg et lille stykke stof

Begynd med ét begreb, én fremgangsmåde eller en kort tekst. Find et sted, hvor du kan kontrollere svaret bagefter: en pålidelig vejledning, en lærebog, opgavens løsning eller en underviser.

Hvis stoffet er helt nyt, må du først læse eller se forklaringen. Selvtest erstatter ikke den første forståelse. Når du tror, du har forstået hovedideen, er du klar til at prøve den uden støtte.

En øvelse i fire trin

  1. Læs med et spørgsmål. “Hvad gør denne funktion, og hvornår bruger jeg den?”
  2. Luk kilden. Skriv eller forklar svaret med dine egne ord.
  3. Kontrollér. Sammenlign med kilden. Markér præcis, hvad der mangler eller er forkert.
  4. Prøv igen senere. Stil samme spørgsmål ved en senere øvegang, så du undersøger mere end din helt friske erindring.

Du vælger selv intervallet i din plan. Her foreskriver vi ikke bestemte tidsintervaller eller løfter om, hvor mange gentagelser der er nødvendige.

Eksempel: En formel i et regneark

Du har læst, hvordan du lægger tal sammen. Luk vejledningen og lav en ny kolonne med fem tal. Skriv formlen, og beregn derefter resultatet på en anden måde, så du kan kontrollere det. Hvis du kun kan kopiere formlen fra eksemplet, har du fundet en konkret ting at arbejde videre med.

Notér, om problemet var syntaksen, valget af celler eller forståelsen af opgaven. De tre problemer kræver ikke nødvendigvis samme øvelse. Det er mere nyttigt at pege på forskellen end blot at gentage hele vejledningen.

Lav spørgsmål, der kræver mere end genkendelse

“Har jeg læst dette?” er ikke samme spørgsmål som “kan jeg forklare det?”. Prøv i stedet at spørge: Hvad betyder begrebet? Hvordan adskiller det sig fra et andet? Kan jeg give et eksempel? Hvilken fejl ville jeg begå, hvis jeg brugte metoden i den forkerte situation?

Små kort med spørgsmål på den ene side og svar på den anden kan bruges til begreber og ord. Til praktiske færdigheder er det ofte mere relevant at udføre en lille, sikker opgave. Vælg en øveform, der ligner det, du faktisk vil kunne.

Kontrollér fejl, før du gentager dem

En sikker fornemmelse er ikke dokumentation for et rigtigt svar. Brug kilden aktivt, og få hjælp, hvis forklaringerne ikke hænger sammen. Ved fagligt følsomme emner må selvtest ikke stå alene som bevis på, at du er kvalificeret til at rådgive eller handle.

Aarhus Universitets oversigt over huskestrategier giver flere eksempler på at arbejde med det, man vil huske. Vores regnearkseksempel er en praktisk illustration.

Læg en kort gentagelse ind i din ugeplan, og notér det svære i en øvelog.

En fejl eller noget, der mangler? Skriv til os.